Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Angus er velsmagende og hårdfør

Uanset om du køber hakkekød eller en entrecote hos os, så stammer kødet fra vores Angus-kvæg.
Det meste af kvæget græsser i Skjern Enge, der er de engarealer, som Skjern Å flyder igennem, før den når sit udløb i Ringkøbing Fjord. En del af kvæget græsser desuden på Tipperne, hvor det er med til at pleje de helt unikke enge.

Det er ingen tilfældighed, at vi netop har valgt racen Angus – eller Aberdeen-Angus som racen retteligt hedder.

Angus er nemlig kendetegnet ved at være en god naturplejer. Den er hårdfør, alsidig og robust. Så selv om vejret er så dårligt, at de fleste af os vil finde ly og gå inden døre, så trives Angus.
Angus-kvæg er samtidig god til at få næring ud af det, de spiser. Det er en fordel, fordi man ikke må fodre med grovfoder i følsomme naturområder. Derfor kan Angus leve af den vegetation, den selv går og finder.

Samtidig er Angus kendt for sin høje kødkvalitet. Kødet er saftigt og mørt, og det har en bedre
fedtmarmorering end andre kødkvægsracer. Angus’ særlige fedtmarmorering giver kødet en bedre smag – måske er det derfor, at Angus er den mest udbredte kødkvægsrace i verden.
Angus er det, der hedder pollet. Det vil sige, at den bliver født uden horn. Det handler om gener.

Fordelen er blandt andet, at man slipper for at afhorne. Det vil sige fjerne hornene, når de er vokset frem. At Angus ikke skal afhornes er med til at sikre dyrevelfærden. Det er vigtigt for os.

Vidste du?
Det første Angus-kvæg blev stambogsført midt i 1800-tallet i Skotland. Omtrent 100 år senere kom
Angus til Danmark. I 1970 blev foreningen Dansk Angus oprettet.

Vidste du?
Vores kød krogmodner i minimum fire uger. Det gør kødet ekstra mørt, og undervejs fordamper
en del af kødets saft, hvilket gør kødet mere smagsfyldt.

Bestil dit Angus allerede i dag.